Billeder fra Nepal

 

Kathmandu og Nepals bjerge set fra vores hotels tagterrasse.

 

Floden igennem Kathmandu fyldt med affald - Styg, styg lugt!

 

3 soede nepalesiske boern, vi moedte i bjergene - De var stor fan af kameraet! :-) 

  

Tre forskellige billeder fra trekking i bjergene - Det ene oejeblik gik vi i smuk natur, det naeste oejeblik i vild jungle med mosbelagte traeer, og det tredje billede viser hvor hoejt, vi er oppe og pludselig inde i en sky.

 

Efter en lille morfar i teltet vaagnede vi op til dette savlende dyr.
(I Nepal er koen hellig - saa skal du have en saftig steak, bliver det en buffalo steak).

Vores fantastiske crew, som bogstavlig talt tog tingene paa nakken - De baerer op til 30 kg i disse kurve.

(Se manden til hoejre)

Gruppe billede af vores seje hold (hunden var ikke med i bjergene ;-))

 

Last Resort - Michelle go bungy jump (160 meter)!

 

  

Last Resort - River Rafting, looking goooood!

Last Resort - Canyoning, rapelling ned ad 100 meter vandfald.

 

Kathmandu - Kremeringsseance.

(Paa disse platforme kan nepaleserne betale for, at faa familiemedlemmer braendt - koster min. 5000 rhs (ca. 350 dkk) alt efter hvor velhavende familien er. Ligbraendingen sker samme dag, som personen er doed).

 

Ved disse sten bliver den afdoede vasket og iklaedt rituelle lagner inden kremering - Og ja, det er foedder!

(Under det orange lagen er et hvidt, som repraesenterer doeden, og det orange, som er gudefarven).

Trekking, Bungy Jump, River Rafting & Rapelling

Alle disse ting har stået på programmet siden sidste indlæg. Fra den 14. til den 20. maj var vi i Himalayas bjerge for at trekke. En kæmpe oplevelse med fantastisk natur, udsigt til rigtig smukke dale og bjerge og samtidig sindssygt hårdt! Målet var at nå Ganesh Himal - Singla Top. Vi gik opad i 4 dage, hvorefter vi endelig ankom til den sidste camp inden toppen. Her skulle vi sove og tidlig afsted den efterfølgende morgen klokken 04.30 for at nå solopgangen. Camilla og de to andre piger, som vi var sammen med på trekkingen, nåede toppen, men pga. sygdom måtte Michelle desværre opgive at komme helt derop - hun manglede omkring 200 meter straigth op. De sidste dage vandrede vi ned ad bjerget. Egentlig skulle vi rigtig have været hjemme mandag den 21., men da vi havde tiden med os, kom vi hjem allerede den 20. (Michelles sygdom var mest af alt med til at tage beslutningen om en tidligere hjemkomst). Når man vandrer i Nepals bjerge, oplever man helt fantastisk natur samt et vejr, der kan skifte på få minutter. En aften da vi sad og spiste i det skønneste solskinsvejr, trak det hele sammen og pludselig befandt vi os bogstavelig talt midt inde i en kæmpe stor og sort tordensky. Smuk sol var forandret til skybrud med lyn og torden midt på en åben eng i bjergene - shit! Trods frygt overlevede vi dog ved ly i teltene. Den sidste landsby vi skulle overnatte i, inden vi skulle tilbage til Kathmandu, virkede som en ganske hyggelig bjerglandsby, men den viste sig pludselig at forvandle sig til kaos, og det efterfølgende døgn var et af de mærkeligste og kaostiske, vi længe har oplevet. Under aftensmaden lagde vi godt mærke til uro og postyr udenfor. Der opstod en mild panik mellem os fire piger, da det hele virkede voldsomt og foregik på et sprog, vi ikke forstår. På få sekunder var vores telte pillede ned, og vi blev af vores guide ført til et hus, hvor vi blev inlogeret på samme værelse, hvorefter vores guide forsvandt. Vi fandt efterfølgende ud af, at der var nogle fra landsbyen, som forlangte penge af vores guide for vores tilstedeværelse i byen. Efter at have fundet ud af hvad uroen skyldtes, sov vi endelig et par timer, og før vi vidste af det, sad vi i en bus på vej til Kathmandu. En bustur, der varede seks timer i nattens buldre mørke, i bjergene på veje, som man egentlig ikke anede, om virkelig var veje. Omkring kl. 6 tidligt om morgenen ankom vi til Kathmandu og kunne endelig tjekke ind på vores hotel. På grund af Michelles sygdom i bjergene tog vi på klinik efter at have sovet et par timer. Det, der bare skulle have været et tjek hos lægen, blev til 4 stive timer, hvor Michelle lå med drop i armen og fik væske i kroppen. Vi gik heldigvis derfra med medicin og svar på sygdommen, og alt er nu i fin orden igen. Alt i alt er trekking i Nepal en oplevelse, man aldrig glemmer - på godt og ondt. Sindssygt hårdt med den flotteste natur og ikke mindst med et fantastisk crew. I alt havde vi 10 nepalesere med til at servicere os fire piger. Vi fik serveret skøn mad tre gange om dagen af egen kok, og hver morgen blev vi vækket med morgen te. Selve crewet, som var med os i bjergene, var sindssygt rare og hyggelige mennesker. Flere aftener blev der lavet bål og hygget med nepalesisk sang og dans - i sig selv en rigtig sjov oplevelse. De forstår at give den gas på helt andre måder, end vi er vant til. De sidste af vores dage her i Nepal er gået med et ophold på Last Resort. Et sted, hvor man foretager sig adventure ting. Den 24. maj startede Michelle morgenen ud med Bungy Jump fra 160 meters højde ned over en flod (verdens 3. højeste Bungy Jump) - en fuldstændig syret oplevelse i frit fald at flyve gennem luften. Derefter gik dagen ud på River Rafting ned ad floden Bohte Koshi. En vild og ikke mindst sjov og fed udfordring. Fredag den 25. maj stod på rapelling ned ad et vandfald. Det var enormt fedt, spændende, grænseoverskridende og en smule hårdt for hænderne, at skulle holde sig selv i et reb med kun fødderne hvilende på klippen bag vandfaldet. Resten af dagen gik med at slappe af på resortet og en rejse tilbage til Kathmandu, hvor vi nu skal være indtil søndag morgen, hvorefter vi rejser videre til Bangkok den 27. maj. Imorgen lørdag er planen at tage ud og se et tempel i Kathmandu samt det nærliggende område,  hvor der bliver brændt døde mennesker. Vi er kommet til den konklusion, at Nepal er fantastisk i bjergene og i landsbyerne og at det nepalesiske folkefærd er rigtig venligt, men at hovedstaden Kathmandu simpelthen er for kaotisk og beskidt uden nogen form for frisk luft - der lugter stygt. Vores Nepal-eventyr er næsten forbi, men vi tager meget med os herfra, og glæder os til nye udfordringer. Alt i alt har Nepal gjort os mere parate til nye indtryk videre på vores rejse. Xoxo Camilla & Michelle

Farvel Dubai - Goddag kulturchok

Så ankom vi til Nepal. Efter at have rejse i cirka 15 timer, ankom vi fredag formiddag til Kathmandu lufthavn. En lufthavn, som ikke er én af de nyeste - i røde mursten som mest af alt mindede os om en oldgammel togstation, og med bagagevogne overalt. Da vi kom ud af lufthavnen, kom der omkring fem nepalesere springende imod os for at hjælpe med at finde vej eller finde en taxa. Som typiske danskere blev vi totalt overvældede, da dette aldrig ville ske i Danmark. Efter hjælp og tyve minutter i bumlebus, blev vi sat af for at gå det sidste stykke til servicecenteret. Det første, der mødte Michelle, da hun trådte ud af bussen, var en beskidt lille dreng i bare tæer, som tiggede om penge. En meget overvældende oplevelse. Efter et besøg ved servicecenteret, ankom vi til vores hotel. Da vi var kommet ind på vores værelse og fik smidt vores tasker, sad vi nærmest bare og gloede ud i luften. At komme direkte fra Dubai og til det her, var en af de største kontraster i verden. Vi vidste godt, at vi ville få kulturchok, men slet ikke i en sådan grad. Efter en god og meget lang nats søvn vågnede vi lørdag middag op med mere mod på livet. Lørdagen gik med at udforske gaderne i Kathmandu, samt at prøve at finde rundt (alle gader er beskidte, fyldte med mennesker og ligner hinanden). Om aftenen gik vi på bar med to danske piger, som vi havde mødt på vores hotel dagen før, og fik en øl.  Idag søndag har vi været til møde med vores trekkingguide. I morgen begynder vi nemlig en 8 dages lang trekking op i Himalayas bjerge sammen med to andre danske piger. Pigerne virker kanon søde, og vi skal nok kunne have det sjovt og lide sammen med dem i bjergene.  Vi har idag desuden bestilt en tur, til når vi kommer hjem fra trekking til Last Ressort - en adventure park, hvor vi skal riverrafte (og bungy jumpe, hvis vi tør). Vi har det godt på trods af kulturchokket - og har kun godt af også, at se disse sider af verden. Nu glæder vi os til udfordringer i bjergene fra i morgen af. Ha' det pænt! Xoxo Camilla & Michelle

Billeder fra Dubai

Burj Khalifa - verdens hoejeste bygning, 829 meter hoej. say whaaat?!

Atlantis - luksus hotel paa plameoeen.

Ski Dubai - Indendoers skipark midt i Dubais 42 grader hede.

Standarden ude foran Dubai Mall.

Burj Al Arab - verdens eneste 7-stjernede hotel.

The Dubai Fountain

Dubai by night

Wow, velkommen til Dubai!

Det kan godt være, at der er fly i Dubai, men der er fandme også varmt! Sent søndag aften ankom vi trætte til Dubai lufthavn med en tanke om, at sengene endelig var nær - lige indtil at vi så køen til paskontrol... Den var ikke bare lang, den var meget lang! Men efter en halvtime var vi igennem og kunne få vores tasker. Vi var godt klar over, at der ville være varmt i Dubai, men varmen der ramte os da vi kom ud af lufthavnen var som, at træde direkte ind i en ovn, og klokken var tolv om aftenen. En lille time senere lå vi dog endelig i vores senge på vores dejlige kolde værelse. Mandag startede vi med en god morgenmadsbuffet, hvorefter vi bagav os ud i varmen med retning mod verdens højeste bygning (Burj Khalifa), som er 829 m højt. Vi besøgte også Emirates Towers og World Trade Centre samme dag. Selv om de høje storslået bygninger imponerede os meget, trådte vi lige ind i alle pigers drømmeverden "Dubai Mall". Ikke nok med at det enorm e shoppingcenter indeholder mere end 1200 butikker fordelt på tre etager, var der også at stort akvarium, en skøjtebane og et vandfald.. Det var fuldstændig overvældende. Dagen sluttede med en middag på hotellets resturant og derefter på hovedet i seng. Efter morgenmaden tirsdag drog vi med ømmefødder os ud i den steghedende sol på vej imod "tha palm". Vi fik købt os et daypass til toget så vi også kunne se byen fra en anden side og mingle os med byens folk. The palm er kæmpe stor og fyldt med huse og hoteller. Vi tog en taxa ud hotellet "Atlantis" som er et kæmpe hotelt længst ude på øerne. Derefter tog vi hen og så verdens eneste 7 stjernet hotel "Burj Al Arab" som også (ligesom alt andet her i byen)var enorm og kanon flot! Vedsiden af ligger "jumerah Bech hotel" også kæmpe stort. "Mall of the emirates" fik også lige et besøg af os, kæmpe stort og rigtig flot. Ved siden af ligger "ski Dubai" - en stor indendørs skihal, med ski bakke og kælke baner og skilift. Meget underligt at udenfor er der 42 grader med derinde er der minus 2. Efter dette tog vi toget ind til det gamle Dubai hvor "Dubai fontain" ligger. Det er et dansede springvand som hver aften mellem seks og elleve laver show med lys med musik. Idag onsdag har vi ikke lavet så meget. Vi tog i formiddag ind til "gold souk" som er en overdækket gade kun med smykkebutikker. Vi gik derefter en tur ned forbi floden hvor der er mange lokale fiskere. Men efter vi var blever begloet en masse og inviteret på frokost og drinks tog vi en taxa tog vi hjem. Resten af eftermiddagen har vi ligget ved poolen og hygget. Aftenen er belevet brugt på at pakke taskerne for i morgen går turen videre til Nepal med et lille pitstop i Delhi, Indien. Vi håber i alle har det godt, det har vi. :-) Xoxo Camilla og Michelle