Trekking, Bungy Jump, River Rafting & Rapelling

Alle disse ting har stået på programmet siden sidste indlæg. Fra den 14. til den 20. maj var vi i Himalayas bjerge for at trekke. En kæmpe oplevelse med fantastisk natur, udsigt til rigtig smukke dale og bjerge og samtidig sindssygt hårdt! Målet var at nå Ganesh Himal - Singla Top. Vi gik opad i 4 dage, hvorefter vi endelig ankom til den sidste camp inden toppen. Her skulle vi sove og tidlig afsted den efterfølgende morgen klokken 04.30 for at nå solopgangen. Camilla og de to andre piger, som vi var sammen med på trekkingen, nåede toppen, men pga. sygdom måtte Michelle desværre opgive at komme helt derop - hun manglede omkring 200 meter straigth op. De sidste dage vandrede vi ned ad bjerget. Egentlig skulle vi rigtig have været hjemme mandag den 21., men da vi havde tiden med os, kom vi hjem allerede den 20. (Michelles sygdom var mest af alt med til at tage beslutningen om en tidligere hjemkomst). Når man vandrer i Nepals bjerge, oplever man helt fantastisk natur samt et vejr, der kan skifte på få minutter. En aften da vi sad og spiste i det skønneste solskinsvejr, trak det hele sammen og pludselig befandt vi os bogstavelig talt midt inde i en kæmpe stor og sort tordensky. Smuk sol var forandret til skybrud med lyn og torden midt på en åben eng i bjergene - shit! Trods frygt overlevede vi dog ved ly i teltene. Den sidste landsby vi skulle overnatte i, inden vi skulle tilbage til Kathmandu, virkede som en ganske hyggelig bjerglandsby, men den viste sig pludselig at forvandle sig til kaos, og det efterfølgende døgn var et af de mærkeligste og kaostiske, vi længe har oplevet. Under aftensmaden lagde vi godt mærke til uro og postyr udenfor. Der opstod en mild panik mellem os fire piger, da det hele virkede voldsomt og foregik på et sprog, vi ikke forstår. På få sekunder var vores telte pillede ned, og vi blev af vores guide ført til et hus, hvor vi blev inlogeret på samme værelse, hvorefter vores guide forsvandt. Vi fandt efterfølgende ud af, at der var nogle fra landsbyen, som forlangte penge af vores guide for vores tilstedeværelse i byen. Efter at have fundet ud af hvad uroen skyldtes, sov vi endelig et par timer, og før vi vidste af det, sad vi i en bus på vej til Kathmandu. En bustur, der varede seks timer i nattens buldre mørke, i bjergene på veje, som man egentlig ikke anede, om virkelig var veje. Omkring kl. 6 tidligt om morgenen ankom vi til Kathmandu og kunne endelig tjekke ind på vores hotel. På grund af Michelles sygdom i bjergene tog vi på klinik efter at have sovet et par timer. Det, der bare skulle have været et tjek hos lægen, blev til 4 stive timer, hvor Michelle lå med drop i armen og fik væske i kroppen. Vi gik heldigvis derfra med medicin og svar på sygdommen, og alt er nu i fin orden igen. Alt i alt er trekking i Nepal en oplevelse, man aldrig glemmer - på godt og ondt. Sindssygt hårdt med den flotteste natur og ikke mindst med et fantastisk crew. I alt havde vi 10 nepalesere med til at servicere os fire piger. Vi fik serveret skøn mad tre gange om dagen af egen kok, og hver morgen blev vi vækket med morgen te. Selve crewet, som var med os i bjergene, var sindssygt rare og hyggelige mennesker. Flere aftener blev der lavet bål og hygget med nepalesisk sang og dans - i sig selv en rigtig sjov oplevelse. De forstår at give den gas på helt andre måder, end vi er vant til. De sidste af vores dage her i Nepal er gået med et ophold på Last Resort. Et sted, hvor man foretager sig adventure ting. Den 24. maj startede Michelle morgenen ud med Bungy Jump fra 160 meters højde ned over en flod (verdens 3. højeste Bungy Jump) - en fuldstændig syret oplevelse i frit fald at flyve gennem luften. Derefter gik dagen ud på River Rafting ned ad floden Bohte Koshi. En vild og ikke mindst sjov og fed udfordring. Fredag den 25. maj stod på rapelling ned ad et vandfald. Det var enormt fedt, spændende, grænseoverskridende og en smule hårdt for hænderne, at skulle holde sig selv i et reb med kun fødderne hvilende på klippen bag vandfaldet. Resten af dagen gik med at slappe af på resortet og en rejse tilbage til Kathmandu, hvor vi nu skal være indtil søndag morgen, hvorefter vi rejser videre til Bangkok den 27. maj. Imorgen lørdag er planen at tage ud og se et tempel i Kathmandu samt det nærliggende område,  hvor der bliver brændt døde mennesker. Vi er kommet til den konklusion, at Nepal er fantastisk i bjergene og i landsbyerne og at det nepalesiske folkefærd er rigtig venligt, men at hovedstaden Kathmandu simpelthen er for kaotisk og beskidt uden nogen form for frisk luft - der lugter stygt. Vores Nepal-eventyr er næsten forbi, men vi tager meget med os herfra, og glæder os til nye udfordringer. Alt i alt har Nepal gjort os mere parate til nye indtryk videre på vores rejse. Xoxo Camilla & Michelle